Capturis brug af underdatabehandlere

Underdatabehandlere

Som det fremgår af databehandleraftalen, benytter vi os af underdatabehandlere for at kunne levere vores platform til jer i henhold abonnementsaftalen mellem os og jer.

Ud over at sikre vores egen håndtering af personoplysninger, er det også vigtigt for os, at vores samarbejdspartnere som underdatabehandlere gør det samme. Derfor anvender Capturi alene førende underleverandører med sikker hosting i skyen.

Capturi har overordnet set to typer af underdatabehandlere:

(1) vores leverandør af hosting- og it-driftsydelser, Amazon Web Services EMEA SARL (AWS), og

(2) øvrige leverandører af sekundære driftsrelaterede funktioner.

AWS er den eneste underdatabehandler, som behandler alt den data, man som kunde importerer til platformen. De øvrige leverandører leverer sekundære driftsrelaterede funktioner, og de vil typisk kun behandle begrænsede personoplysninger såsom brugernavn, e-mailadresse, IP-adresse og telefonnummer samt eventuelt andre personoplysninger, som I gennem jeres aktive brug af de sekundære driftsrelaterede funktioner vælger at tilføje.

Nedenfor følger en skematisk angivelse af alle vores underdatabehandlere, inkl. beskrivelse af deres respektive behandling og link til de bindende aftaler, vi har indgået med hver af dem.

 

 

Navn Selskabs reg.nr. Adresse Beskrivelse af behandling
Amazon Web Services EMEA SARL (AWS) LU26888617 38 avenue John F. Kennedy, L-1855 Luxembourg

AWS anvendes til hosting af Capturi-platformen, herunder lagring og processering af data, og dermed behandles alle data tilført platformen af kunden, inklusive personoplysninger. Data opbevares krypteret. Disse behandlinger af data er AWS kontraktuelt forpligtet til at foretage inden for dataregion EU-WEST (Irland) og dermed inden for EU/EØS i henhold til og med de undtagelser, der fremgår af deres standard databehandleraftale, som kan findes her.

Eventuel behandling af personoplysninger uden for EU/EØS vil ske på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.

Intercom R&D Unlimited Company 538158 2nd Floor, Stephen Court, 18-21 St. Stephen’s Green, Dublin 2, Republic of Ireland

Intercom er kommunikationsplatform indlejret i vores platform. Den består af en række forskellige løsninger med det fælles formål at optimere kommunikationen mellem jeres virksomhed og slutbrugere, herunder kundeservice og support. Kommunikationen kan f.eks. være chatbeskeder, e-mails og notifikationer.

Endvidere gør Intercom det muligt for jeres virksomhed at monitorere slutbrugerens aktivitet på platformen ved logning af aktivitet.

Ved oprettelse af en bruger på Capturi-platformen videresendes følgende informationer om brugeren fra Capturi til Intercom:

  • Dette kan være brugerens faktiske for- og efternavn eller et kaldenavn.
  • E-mailadresse, som er brugt til oprettelse af brugeren i Capturi
  • Lokation
  • Udvalgte databaseevents, som er et resultat af slutbrugerens navigation i Capturi-platformen

Personoplysninger behandles efter instruks i henhold til deres standard databehandleraftale, som kan findes her.

Data opbevares i USA, og Intercom er Privacy Shield certificeret og kontraktuelt forpligtet til at underrette om enhver ændring heraf. Efter Schrems II-sagen arbejdes der på en ny transatlantisk aftale om overførsel af personoplysninger.[1]

MongoDB Limited 499992 3rd Floor, 3 Shelbourne building, Ballsbridge, Dublin 4, D04 C2Y6, Ireland

Anvendes til opbevaring af kunders data som et add-on til hostingen ved AWS. Data opbevares krypteret.

Disse behandlinger af data er MongoDB Limited kontraktuelt forpligtet til at foretage inden for dataregion EU-WEST (Irland) og dermed inden for EU/EØS i henhold til og med de undtagelser der fremgår af standard databehandleraftale, som kan findes her.

 

Eventuel behandling af personoplysninger uden for EU/EØS vil ske på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.